s

Nå...Men dagen startede så med, at vi havde fælles møde.. Hele jobcenteret. Hun sidder så lige overfor mig. Jeg kunne ikke koncentrere mig... 1 time efter er jeg nødt til at gå op på hendes kontor...Jeg vrøvlede nærmest - Det var SÅ pinligt!

Samtalen foregik sådan her:

Hej Iben!
Hej..
Har du din makkers e-mail adresse?
Hans private?
Neej bare hans arbejdsmail..
Jamen han arbejder jo ikke her mere.
(Mumle mumle) ja han gav jo også noget den anden dag ja..
Hvad?
Han gav også tors..freda..Ik' noget...Skal jeg så bare sende til dig?

Og så sagde hun noget, men jeg koncentrerede mig mest om, hvor dum jeg havde lydt. Da jeg gik indså jeg, hvor dum jeg også må have set ud...


I toget på vej hjem.. Sidder med en anden pige. Hun ser, at jeg sidder der og kommer hen. Jeg smiler helt vildt til hende - altså fordi jeg ikke kan lade være - mens hun kommer hen.
Turen er forfærdelig.. Jeg kan ikke lade være med at stirre hende i øjne, og jeg er helt tør i halsen, så


Dammit... Jeg er nødt til at slå de følelser ihjel, inden det går galt... Starter om 3-2-1 NU!




Udover at dagen startede nok så fremragende som tidligere beskrevet, så fik jeg også at vide, at der var noget i vejen med mit hoved.. Og at jeg var psykisk syg. Måske har hun ret, hende der sagde det...